Møllernes fysik
Vi har ansøgt Tønder kommune om opsætning af 7 vindmøller med 150 meters totalhøjde. Det lyder voldsomt, men det er til vingespidsen når denne er i top. Navet er i lidt over 82 meters højde. Dette vil dog afhænge af den mølle der endeligt vælges til projektet. Herunder er målene illustreret for en Vestas V136 mølle. En mølle bidrager årligt med anslået 12.500.000 kWh. Det svarer til forbruget i 2.833 husstande ved årligt forbrug på 4.500 kWh pr husstand eller til elforbruget til 2.833 el-biler ved et årligt kørselsbehov 22.500 km. Ved 7 møller ca. 87.500.000 kWh. pr. år. Det lyder jo som ufattelig meget strøm, men når man tænker på, at vi alle om få år skal alle køre elbil og opvarmningen går imod el så er det sådan set ikke meget.
Her kan de stå
Bag ved skoven “Geestrup Lund” er der et stort område som anvendes til landbrugsdrift. Der er her langt til naboer og området er højt beliggende således at møllerne får en god og effektiv placering.
Dertil er der ingen nærliggende naturområder, kirker eller andre kulturmæssige forhold som møllerne kan genere.
Ud over et lille område hvor møllerne skal stå, et felt til batteriet og en vej hen til hver mølle kan markdriften fortsætte som altid efter projektet er opført. Nedenfor kan du se hvordan det illustrativt vil se ud. Placeringerne af møllerne nedenfor er omtrentlige.
Visualiseringer
OBS: Visualiseringerne er vejledende og med forbehold for endelig mølle placering, møllevalg, præcision og fuldstændighed.
Vi vil gerne orientere bedst muligt og derfor har vi bestilt visualiseringer som normalt først indgår i næste step når et projekt behandles i kommunen.
Støj - larmer de?
Støj kan være vanskelig at forholde sig til, for de moderne møller har en anden støjprofil end de gamle man ser i landskabet i dag. Den bedste måde at finde ud af støjbilledet er ved at køre ud til møller af samme type. Vi har ikke sådanne møller i vores område. Det som kommer tættest på er møllerne ved Sæd og Grøngård i Burkal som har en navhøjde på 87 meter og en vinge på 63 meter. Disse er den lidt ældre model “V126 – 3.6 MW”.
Teoretisk vil støjkurverne være som vist herunder. Støjen er indenfor de krav der er hertil.
Kortet viser støjen ved 2 vindhastigheder hhv. 6 og 8 m/s. Ved vindhastighed på 8 m/s har møllerne deres maksimale ydelse. Ved denne vindhastighed har møllerne også deres omtrentlige støjmaksimum. Blæser det mere vil baggrundsstøjen fra vinden i træer og buske og “vinden i sig selv” støje mere og derfor vil møllernes bidrag til hørbar støj ikke stige lineært med vindhastigheden. Ved 8 m/s vises hhv. 39 og 44 db.
Slår man op i en tabel for støj vil 37 til 44 db være at sammenligne med hhv. lyden fra et køleskab til en lydsvag opvaskemaskine.
Batteri - XL
Med den grønne energi kan der opstå store forskelle imellem udbud og efterspørgsel selv om man forsøger at anvende strømmen mere og mere intelligent. Når solen skinner og det blæser meget kan strømprisen blive negativ, hvilket er godt for elforbrugerne, men samtidig en rigtig skidt forretning. Omvendt kan elpriserne skyde op når det et vindstille og skyet. Dette kan modvirkes ved lagring af strømmen – f.eks. med batterier. Derfor har vi indtænkt batteri som lagring således at møllernes produktion kan fordeles over døgnet og måske flere døgn. En sådan batteripark vil dog ikke fylde meget i landskabet. I størrelse fylder det ikke mere end nogle 40 fods containere på jorden. Med beplantning kan de hurtigt camoufleres.
Direkte linjer
I forhold til andre vindmølleprojekter har vindmøller i Geestrup en særlig mulighed for at bidrage til den grønne omstilling i vores lokalområde. Placeringen af møllerne giver nemlig mulighed for at trække et direkte til lokale forbruger da afstanden til nogle af vores lokalområdes store arbejdspladser er nærmere end nærmeste tilslutningssted ved MSE i Agerskov. Det vil være en fordel med direkte transmission og dermed aflastning af det fælles elnet. Således er der kortere til både Mejeriet i Branderup, Kartoffelmelsfabrikken og Byggebjerg i Agerskov end til MSE fra krydset i Geestrup hvor et batterianlæg evt. kan placeres. På denne måde kan der være ikke ubetydelige synergieffekter for en effektiv anvendelse af batterikapacitet samt optimering af elnettet og vigtige lokale arbejdspladser kan bevares under den grønne omstilling .
Ved direkte linjeføring er også muligheden for at anvende strømmen som en del af den fremtidige landbrugsdrift. Disse teknologier er under udvikling og regeringen har visioner om at f.eks. pyrolyse af biologiske materialer som halm kan indgå i løsningen af klimamålene. Vi er ved at undersøge om der er basis for at lave et lille pyrolyseanlæg og anvende strømmen til at frembringe biokul, men teknologien er ny og ikke klar endnu. Det kan også være fremtiden bringer andre teknologier som landbruget kan anvende til at indpasse sig i fremtidens krav. Vi synes det kan give et perspektiv for de lokale landmænd at vi også kollektivt kan få glæde af den grønne strøm når vi skal betale Co2 afgift lige om lidt.